I dag skal Asmus, Anette, Chadi, Lone og Thue sætte deres kryds. Hvad afgør, hvem de stemmer på? Og hvor vigtigt er det at stemme?
Det er kommunen, der leverer det meste af den velfærd, vi nyder godt af hver dag. Alligevel stemmer langt færre danskere til et kommunalvalg end ved et folketingsvalg. Politiken har under valgkampen været i Ringkøbing-Skjern, Helsingør, Aarhus og Guldborgsund Kommuner for at høre, hvad der optager danskerne. Nu er vi vendt tilbage til nogle af dem: Hvorfor stemmer de, som de gør?