Derfor er du afhængig af sociale medier
Vi er på Facebook, Twitter og Snapchat som aldrig før. 76 procent af danskerne besøger dagligt et socialt medie, viser nye tal. Har det taget overhånd? Ja, siger eksperter og tidligere ansatte ved Facebook og Google. Og nu også – næsten – topchef Mark Zuckerberg selv. Problemet er, at platformen er fyldt med knapper og andre features, der er stærkt vanedannende. Forstyrrelserne skader vores hjerner og evne til at fungere i samfundet, lyder kritikken.