»Alle skal præstere. Hvis der bare er én, der fucker up, dør vi allesammen og skal starte forfra«
Nicklas Ditlevsen har ferie fra sit arbejde, fyldt køleskabet med bajere og hentet barndomsvennen Daniel Enevoldsen. De to har tilsammen spillet World of Warcraft i 25 år. Det er en hobby, der kræver træning og dedikation. Men det er venskaberne og det store fællesskab, som får dem til at vende tilbage år efter år.