Sexologen Jakob Olrik vil hellere nulre kvindebryster end glo på tv i soveværelset: »Sex i sengen er mere sanseligt og intimt end på køkkenbordet«
Det værste, folk kan gøre, hvis de vil bevare deres sexliv, er at have tv i soveværelset, mener Jakob Olrik. Det er bedre at nulre sin kvindes bryster end at zappe kanaler, siger sexologen, der heller ikke lukker mobiltelefoner eller snavsetøj ind i sit soveværelse. I Jakob Olriks soveværelse er der hverken fjernsynsstøj, beskidte boxershorts eller for mange farver. Rummet er derimod et enkelt, uforstyrret helle, og det er altafgørende for både afkobling og intimitet, synes den fordragsaktuelle sexolog. Foto: Jens Dresling