Olga Ravn: »Vi behandler drægtigt kvæg bedre end gravide kvinder i Danmark«
Arbejde slider kroppen og sindet op. Men det kan også være en kilde til glæde, fællesskab, visdom og alt muligt andet godt. Det mener forfatterne Olga Ravn og Hans Otto Jørgensen, der er nominerede til Politikens Litteraturpris for henholdsvis ’Mit arbejde’ og ’Dead man walking’. Her mødes de i en samtale om bleskift, køer og om at føle sig forbundet til verden.