»Hvad fanden kan du egentlig, far, ud over at tage nogle flotte billeder en gang i mellem. Du er så pisse privilegeret«

Mesterfotografen Nicolai Howalt fandt kameraet for at komme tættere på sin far, men endte med at få en særlig måde at se verden på. Først som dokumentarist i konfliktområder, hvor han blev så kynisk, at han måtte holde op. Siden som kunstfotograf med et mere filosofisk tilsnit. Han har forsøgt at fange solens usynlige stråler og tidens væsen, nu er det Mars, han indtager med sin nye udstilling.