»Jeg var ikke sådan en, der havde store bryster, men jeg kunne mærke et skift i den måde, jeg selv og mine veninder blev set på«
Cecilie Lind er fyldt 30 og er mor til to. Hun er færdig med at forskanse sig bag en tyk eyeliner og sulte sin krop. Hun kalder sin nye roman, ’Pigedyr’, en djævleuddrivelse, for i den skriver hun direkte om det, hun ellers kun har formuleret sig lyrisk om i hele sit forfatterskab: Teenagepigen, hendes begær og krop, som er et mål for voksne mænds seksuelle sult. Sådan som hun selv oplevede det til halballer i Vestjylland.